Bliv medlem af FAGI
Alle kan blive medlem af FAGI. Det er naturligvis de ansatte på Fredericia Kaserner der udgør langt den største del af medlemsskaren. Dette gælder både soldater og civile ansatte. Derudover kan også "ikke militære", venner, familie, eller bare interesserede, blive medlemmer, hvis de ønsker at dyrke deres idræt her i FAGI regi. De ansatte får trukket deres kontingent over lønnen, det koster blot 16.07 kr. om måneden at være medlem af FAGI. Alle andre vil én gang om året få tilsendt et girokort på 192,84 kr. Hvis du vil vide mere om medlemskab så send en mail, og få tilsendt en indmeldelsesblanket. Ja tak, jeg ønsker at blive medlem af FAGI, send mig venligst en indmeldelsesblanket Adgangskort til civile medlemmer Der er opstået ønske om at civile medlemmer i FAGI kan få lov til at bruge idrætsfaciliteterne (styrkelokale, spinninglokale, gymnastiksal m.v.) om aftenen, på Ryes Kaserne.
Bestyrelsen i FAGI har derfor besluttet, at alle civile medlemmer i FAGI kan få udstedt et adgangskort til Ryes Kaserne.
Dette kræver blot, at man henvender sig til Tina Lundgreen, 7622 8076, hvorefter adgangskortet vil blive udfærdiget og tilsendt til den enkeltes privatadresse.
Adgangskortet der er påført med navn, kan kun bruges af den der har fået kortet udleveret, og der vil blive foretaget kontrol af dette ved passage af hovedvagten på Ryes Kaserne, hvilket igen betyder, at den enkelte skal kunne fremvise anden dokumentation end det udleverede adgangskort (kørekort, sygesikringsbevis eller lign.)
Der er generelt ledigt i de nævnte lokaler om aftenen, men det kan dog forekomme at disse lokaler vil være optaget i en periode, hvilket betyder, at det ikke vil være muligt for FAGI medlemmer at bruge faciliteterne, men det er noget den enkelte selv må finde ud af, samt koordinere med de som opholder sig i lokalerne.
Bliv medlem af FAGI og få mulighed for at dyrke 19 forskellige idrætter. |